Fra den 2/1 - 28/6 2013 rejser vi jorden rundt. Rejseruten er: Uruguay, Argentina, Chile, Australien, Thailand, Burma, Indonesien, Borneo og Singapore. På denne blog vil vi løbende skrive om turen.

Janne og Esben

lørdag den 27. april 2013

8 dages tur på husbåd i Borneo's jungle

Så tog vi afsked med Thailand og fløj til Indonesien, hvor vi foreløbig har planer om at være frem til starten af juni. Efter et stop-over i Jakarta, fløj vi til Kalimantan, som er den indonesiske side af Borneo. Her havde vi planlagt en 8 dages tur med en husbåd ud i nationalparken Tanjung Puting.

Vi blev hentet i Pangkalanbun lufthavn af vores guide Aidi, hvilket var meget sjovt at prøve, siden vi aldrig før er blevet hentet i lufthavnen. Herefter kørte vi til vores private husbåd (klotok på indonesisk), som skulle være vores hjem den næste uge. Besætningen bestod, udover guiden, af kaptajnen Yopie, altmuligmand/butleren Banni og madmutter Tutti.

Første etape af turen gik op ad floden Sekonyer, hvor vi skulle se orangutaner. Borneo er det ene af to steder i verden, hvor disse aber lever vildt. Udover den vilde bestand af orangutaner, findes der i Tanjung Puting tre rehabiliterings centre, hvor orangutaner, som har været i fangeskab eller har været brugt som kæledyr, vendes til at leve i junglen. Orangutanerne lever frit i junglen omkring centrene og bliver fodret to gange dagligt. Efter et stykke tid, stopper de med at komme til fodringerne og lever på egen hånd i junglen. På turen op ad floden så vi desuden næseaber.

Natten blev tilbragt på dækket af husbåden med udsigt til stjernener og med lyden af junglen.
Mosquitonettet blev flittigt brugt, men det kunne dog ikke beskytte os helt. Esben har fået omkring 100 insektbid (ikke mosquito) over hele kroppen. Da vi ikke tager Malariamedicin, lykkedes det os at få guiden til skaffe os noget kininrod fra junglen. Stykker af roden trak så i varmt vand, som vi herefter drak. Roden kan tørres og genbruges, hvilket vi har tænkt os at gøre.

Efter 3 dage med orangutaner, plantede vi hver et træ, som en del af et genplantningsprogram i nationalparken. Esben plantede et sandaltræ og janne et Shoreatræ, Projektet startede for 8 år siden, og idag er orangutanerne begyndt at vende tilbage til området igen. På stedet boede en mand alene med hans to katte, så han var glad for besøget.

Herefter tog vi afsked med Sekonyer floden og sejlede mod en strand på den modsatte side af nationalparken til et forskningscenter for skildpadder. Her valgte vi begge en skildpaddeunge, som vi efterfølgende navngav og satte ud i havet. Det var rigtig sjovt at se "Frede" og "Michael Laudrup" kravle gennem sandet og ud i havet. For at kontrollere skildpaddernes reflekser, skulle de vendes med hovedet væk fra havet. Når skildpadderne så blev sluppet fri, skulle de selv vende sig mod havet, hvilket de heldigvis begge gjorde.

Om eftermiddagen tog vi på tur med speedbåd langs med stranden, motoren brød desværre sammen, da vi skulle hjem igen, så vi måtte gå tilbage til husbåden gennem jungle, strand og vand. Da vi endelig kom tilbage, tog vi en velfortjent svømmetur i vandet, hvor vi oplevede masser af små selvlysende bakterier i vandet omkring os. Imens blev et hold lokale fiskere sent tilbage for at hente vores kaptajn, som var blevet tilbage i båden.

Sidste etape var en tur op ad Buluh floden, der ligeledes ligger i Tanjung Puting. Her kommer turisterne dog aldrig, da alle tager op af Sungai. De lokale sagde da også, vi var de første turister de havde set. Da floden flere steder var meget smal måtte speedbåd og kano tages i brug. Turen på Buluh bød på kæmpe flagermus og enkelte næseaber. Der skulle også være krokodiller, men vi så desværre ingen. Området er stadig ubesøgt, så dyrene flygter, når de hører motoren på båden. Om natten kunne vi dog ligge og høre orangutaner og næseaber skrige og kaste sig rundt i træerne langs med floden. Natten bød også på masser af ildfluer omkring båden. Bad blev taget med vand fra floden, hvilket endte i vandkamp med vores kok, guide og kaptajn.

Enkelte aftener oplevede vi også, hvorfor en regnskov kaldes en regnskov. Når det regner, så kommer der vand, masser af vand. Besætningen var dog hurtig til at få dækket båden til, så vi kunne nyde aftenen i tørvejr.

Efter Buluh floden vendte vi snuden tilbage mod Pangkalanbun, hvor vi tog afsked med husbåden og besætningen.

I byen Pangkalanbunhvor besøgte vi sultanpaladset og snakkede med en skoleklase, som meget gerne ville øve deres engelsk med os. Indoneserne vil meget gerne snakke, men er meget generte.

Sidste aften på Borneo er på hotel, inden vi flyver videre til Sulawesi og Bunaken, hvor vi ser frem til at dykke og snorkle. Vi blev dog inviteret med ud at spise og efterfølgende på kareoke bar af vores guide og kaptajn, hvilket var en meget sjov aften, der resulterede i hæse stemmer, da aftenen var omme.

























Ingen kommentarer:

Send en kommentar